16. juni 2010

Og hvad så..?

NU SKAL DE DØ!!

Sådan skriver BT i dag på deres fine lille hjemmeside mens de viser billeder af am-staff hvalpe.

Og hvad så, er man fristet til at spørge???

Vi har altid haft hund hjemme hos os. Temperamentsfulde terrier - jo vist  - men vi har dog alligevel aldrig været dumme nok til at vælge en kamphund. For uanset hvor godt du opdrager din kamphund, er den alvet med en genetisk "fejl" som gør, at den kan tænde af når som helst og hvor som helst.

Det hundeforbud har været på vej 1 år og har været lige så længe i medierne. Så som avler er det jo dybt uansvarligt af ham, at avle flere hunde, når han ved at forbuddet er på vej.

Manden skulle smides ud af Dansk Kennelklub og have forbud mod nogensinde at avle hvalpe igen! Det meget uprofessionelt af ham. Og så håber jeg, at han skammer sig, når dyrlægen står med sprøjten...

14. juni 2010

Pengene fosser ud af kassen

Her på arbejde har alle fået VM spasmer... Det betyder, at der er sat storskærm op og alle er fræst derned for at sidde og glo i nogle timer.

I lyset af det seneste indlæg er jeg ikke sikker på, at det er passende, at virksomheden går glip af en millionomsætning fordi alle medarbejderne sidder dernede.

Havde jeg haft det anderledes hvis det var en snigpræmiere på SATC 2? Måske....

Kernekompetencer og graviditet

Nu skriver EPN.dk at arbejdsgiverne gerne vil have lov til at fyre gravide. Det er vel ikke overraskende, at danske arbejdsgivere ønsker mere fleksibilitet i forhold til, at tilpasse personaleomkostningerne i deres virksomheder.

Jeg har også været i en virksomhed, hvor krisen kradsede så voldsomt, at man skar langt dybere i medarbejderstaben end behageligt var. Når man når det punkt hvor man er nødt til at afskedige centrale nøglemedarbejdere, som man i virkeligheden ikke vil af med, for at sikre virksomhedens fremtid, bliver problematikken tydelig.

Nogle af de kvinder som var på barsel, var nok ikke så fagligt dygtige, men fordi de var på barsel, var virkomheden nødt til at beholde dem, og sende deres nogle af deres vigtigste ressourcer ud i kulden. Og det handlede ikke om køn. For mange af de medarbejdere, som måske var dygtigere end barselsmedarbejderne var også kvinder.

Så når krisen kradser, virker fredningen en anelse grotesk! Den forringer jo virksomhedernes konkurrenceevne, når man ikke kan beholde de bedste medarbejdere.

Omvendt er det nu  en gang kvindernes lod at føde børn. Så det virker også rimeligt, at sørge for at kvinderne ikke sættes helt af, for nu at bidrage til at vores samfund videreføres ved at få børn. Men måske reglerne i virkeligheden er for stramme?

Hvis man nu antog, at danske virksomheder helt blev holdt fri for udgifter i forbindelse med barsel - f.eks. gennem en fælles barselsfond - var det så nødvendigt at beskytte de gravide? Så ville den dygtige gravide jo stadig have sit job 1 år senere.... Alternativt kunne man lempe fredningen lidt, så virksomhederne fortsat har plads til de mange (kvindelige) talenter der findes derude.

10. juni 2010

Blind ass cheeta and sh..

Bloggen vil komme til at handle om en bred vifte af ting, som optager mig i min hverdag. Karriere, moderne feminisme, parforhold, samfund og banale betragtninger, design og mode og så meget andet.

Dvs. alt det en kvinde i 30erne fylder sit liv med.

Jeg lader bloggen slå an med en fed film, jeg fandt på en fave side - artrebels - forleden dag:

Logomania!
http://artrebels.com/2010/04/30/logomania